Historien bag

Ideen: Ideen til at afholde en koncert på Slotsengen i Løgumkloster blev født i foråret 2020, da Corona-pandemien havde gjort det umuligt at afholde Klostermærken, som er byfesten i Løgumkloster. Tre unge ildsjæle, Jens Peter Backmann, Jannick Christiansen, og Kenneth Sørensen fik den idé, at de ville afholde et støttearrangement til byens kulturliv og donere overskuddet af arrangementet til Klostermærken.

 

Første koncert: Coronarestriktionerne gjorde det tæt på umuligt at afholde en koncert, hvilket tvang holdet bag til at tænke kreativt. Heldigvis var der stor opbakning fra lokale virksomheder, der leverede scene, toiletter, hegn, samt borde, og bænke til arrangementet og koncerten blev til en realitet i juli 2020. Den første koncert genererede et overskud til Klostermærken på 10.000 kroner.

Tilblivelsen af en forening: Allerede i august 2020 blev anden koncert afholdt. Corona var skyld i aflysningen af Klostermærken, så der skulle tænkes hurtigt og kreativt, for at byens og omegnens borgere, havde et alternativ til Klostermærken. På rekordtid blev endnu en koncert stablet på benene. Foreningen donerede denne gang ikke overskuddet til Klostermærken, men ændrede formålet for Foreningen Slotsengens musik til være et årligt, tilbagevendende arrangement på Slotsengen i Løgumkloster til glæde for Løgumkloster og omegnens borgere.

 

Nye kræfter: For at sikre den fortsatte vækst, er der i 2021 kommet nye kræfter ind i bestyrelsen, hvilket betyder, at den nu består af; Jens Peter Backmann, Jannick Christiansen, Kenneth Sørensen, og det nyeste medlem Martin Wulff. De har alle fire det til fælles, at de er født og opvokset i Løgumkloster, men de er ikke længere bosiddende der. Dog føler de stadig en stor tilknytning til byen Løgumkloster, og deraf kommer motivationen til at arbejde frivilligt for at afholde den årlige tilbagevendende koncert.

 

Slotsengens Musik udvider i 2022 med større navne, mere plads, flere ølvogne og flere madboder. Vi vil i fremtiden være en årligt tilbagevendende begivenhed for hele Tønder Kommune.

Fra 2023 vil vi altid sigte efter at afholde årets festival den første lørdag i juli måned.

Info:

Arrangement adresse

Slotsengen
Brorsonvej 4
6240 Løgumkloster

Post adresse:

C/O Jannick Christiansen
Harald Jensens Plads 17, 1th
8000 Aarhus C

Varelevering og afhentning:
Peugeot Løgumkloster
Industrivej 35
6240 Løgumkloster

Foreningens CVR nummer: 41445742
Bank konto: Sparekassen Bredebro: 9827 – 4170080047

©2024 · Slotsengens Musik · Løgumkloster

Design by